Fernando Sor - Mauro Giuliani

Historien bag CD'en.

Sonate formen er også meget stor og lang i forhold til de værker man normalt hører på guitar.
Der findes meget fine tidlige romantiske sonater. Hovedværkerne skal findes hos de to komponister Fernando Sor (1778.1839) og Mauro Guiliani (1781-1829).
I de to komponisters meget betydelige og omfangsrige produktion finder man kun et fåtal af klassiske sonater. Mere produktive sonate komponister fra den tidlige romantik kan nævnes guitar komponisterne Mateigka og Molitor som har skrevet en del sonater med tre og fire satser. Matiegka var, når man ser bort fra Sor og Giuliani, nok den mest respekterede og spændende sonate komponist fra perioden Matiegka var en ganske betydelig komponist i datidens Wien, dannede forbillede for en stor komponist og guitarist som Franz Schubert.
Anton Diabelli var en lidt mindre fremtrædende komponist. I hans produktion af guitar musik finder man lige pludselig en perle som sonate samlingen op 29. Samlingen er fantastisk rig og komponeret med en meget ægte musikalsk originalitet. Diabelli's op 29 kan være udgået fra Franz Schuberts hånd. Det sidste er dog rent gætteri fra min side. Da Diabelli var Schuberts forlægger kan han meget vel have købt samlingen af den altid pengeforlegne Franz Schubert og udgivet den i eget navn.
En anden guitarist som man tit glemmer i denne sammenhæng er Niccolo Paganini (1782-1840). De fleste af hans sonater er ikke sonater i klassisk forstand, men sonater med en eller to satser som minder om Scarlattis sonater. Sonate formen bliver af en uforklarlig årsag ikke udviklet videre end de tre indspillede hoved værker først med Andres Segovis og det tyvende århundredes store guitar komponister som Ponce Turina genopstår sonaten. Jeg har med denne CD forsøgt at flytte nogle grænser for hvad guitaren som instrument kan, og hvad en guitar CD kan indeholde.
I virkligheden ligger min CD meget tæt op af en traditionel CD med sonater for klaver. Den klassiske sonaterform danner rammen om et meget intenst dramatisk forløb som har været meget spændende for mig at fordybe sig i. Specielt da der her er tale om nogle af de fineste originalværker for guitar. Sonate formen har også inspireret forfattere som August Strindberg som har bygget det dramatiske forløb i sine værker op på samme måde som man gør i sonaten.
Gran Solo opus 14 og sonate opus 22 af Sor er meget tidligt værk. Opus 14 og opus 22 stammer fra den periode han opholdt sig i sit hjemland Spanien. Værkerne er meget energiske og benytter sig af guitarens fulde potentiale. Meget voldsomme harmoniske modulationer, mange fine motiviske ideer og mange orkestrale effekter. Alle ting som modsiger den myte om at guitaren kun egner sig til variations værker i en toneart. Opus 14 er en en satset sonate der benytter sig af sonate formen på en fri og fantasifuld måde. Opus 22 er klassisk fire satset sonate der ligger meget tæt op af den klassiske symfoni eller en klaver sonate af Haydn.
Mauro Giulianis sonate opus 15 er en meget klassisk 3 satset sonate. Første og anden satsen er meget kendt mens værket i sin helhed meget sjældent høres. Værket er fantastik rigt på fine musikalske ideer og fremstår i en sjælden helhed. Den udtryksdybde og ånd som sonate formen er udtryk for er meget udtalt i disse værker der er helt på højde med de bedste værker i klaverets fine sonate tradition. Uheldigvis skrev Giuliani kun denne ene tre satsede sonate.

Jens Bang-Rasmussen
København
September 2004